Bla… Bla…. Bla….

Jeg er som regel et ganske positivt menneske, prøver at have en ganske positiv tilgang til livet. MEN!……

HOLD DA KÆFT HVOR ER DET SVÆRT INDIMELLEM!

Nogle gange så er verden simpelthen bare svær at elske! Og hvis jeg skulle sætte mig ned og skrive hvad jeg elsker, og hvad jeg hader, så ville listen over hvad jeg hader virkelig slå den anden liste med flere mil!

Specielt når man bliver pløjet ned af skødesløse cyklister, og dømt på forhånd af ældre mennesker der  mener, at bare fordi de er ældre har de førsteret til alt, også køen i netto midt på eftermiddagen, når alle andre sure og travle mennesker handler ind. Kvinder med barnevogne der mener at de ejer fortovene, børn der skriger midt i supermarkedet, og også at der ikke er nok plads til cykler i metro og tog. Jeg hader også at jeg skal betale børnebillet for min hund, men min unge kan jeg slæbe med gratis på min billet. Jeg hader også folk der løber efter metroen, let’s face it, løber man efter noget der kører hvert 3 minut, så har man fandme for travlt! Det er simpelthen ikke noget under at folk er stressede, man bliver sgu stresset af at være omkring den slags folk! Stress det smitter
Jeg hader også folk der lugter og sætter sig ved siden af mig i bussen, og specielt hvis de har ansigtsudtryk der minder om krybdyr eller gamle hunde…

Jeg kunne blive ved altså….
Så jeg opgiver bare… Og nyder min sodavand… Og håber på bedre vejr imorgen…. SKÅL!

/$arah

I aften…

Er jeg ensom. Jeg føler mig ensom i hvert fald.
Det har ellers været en rigtig god dag. Jeg var ude ved Michelle og drikke kaffe sammen med hende og Danni, det var super hyggeligt med en sludder, og idag fik jeg besked om at jeg skal til praktiksamtale på mandag. Og nu sidder jeg herhjemme. Tv’et kører, men stadigvæk så bliver det overdøvet af en knusende stilhed. For jeg er alene, sidder her alene og hunden ligger og sover.
Jeg skulle have været i jylland ved min eks i denne weekend, men han blev syg, så vi måtte udskyde det.
Men jeg savner ham inderligt, savner så det gør ondt helt ned i maven. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle blive træt af at være forelsket.
Men jeg er træt af det.. Rigtig træt, for det ender altid med at gøre mig ked af det.
Jeg er ikke særligt god til det med kærlighed. Nogle gange tænker jeg på hvad der ville være sket, hvis jeg da jeg var 19, ikke havde fået det “klarsyn” jeg fik omkring min første kæreste.
Så tror jeg at jeg den dag idag stadig havde været sammen med ham, og sikkert også var gift. Jeg er, når jeg tænker tilbage ret glad for at jeg elskede mig selv højt nok til at gå.
Men siden da har jeg heller ikke haft bare ét eneste velfungerende forhold. Og nu er jeg snart 25, og min statistik er ikke ligefrem imponerende.
Jeg har ondt i hjertet, og jeg sørger, og jeg græder lidt mere. Og jeg er glad på alle de andres vegne, at de har dem de elsker. Og jeg har dem.. Men jeg vil også kunne elske den jeg elsker. Det er der bare aldrig plads til. Om jeg i sidste ende selv fucker det op, eller om det bare er fordi at jeg er uheldig er svært at sige, for jeg har jo altid været rigtig god til at skabe mit eget kaos, også uden selv at indse det…
Men jeg gør hvad jeg kan.
Jeg vil skabe et hjem, og have en familie, skabe tryghed og plads til at elske hvem jeg elsker.
Jeg bliver ved med at samle, og samle…. Men puslespillet går aldrig rigtig op. Jeg er altid samleren der stadig mangler det hele :’(
Og er begyndt at miste troen på at det nogensinde bliver anderledes… Og det gør ondt..

- $arah

Hvorfor?

Hvorfor skal livet ikke være enkelt? Hvorfor skal man ikke bare padle rundt i en strøm af endeløs energi? Hvorfor eksisterer træthed?
Jeg er træt, udmattet og udbrændt.. Jeg trænger til et skud energi til at overskue livet, og hverdagen..

Weekend… Kom nu!

Jeg lærer det måske en dag..

Livet er en underlig størrelse. Times are always a’ changin’!
For lidt over en måned siden, var jeg plantet i jylland. Og nu, er jeg tilbage i KBH, på Amager, i en 1v på 40 kvm.

Jeg har fundet hjem! Det var nok lidt tosset at flytte, det føltes aldrig helt rigtigt. Men nu er jeg hjemme igen. Og single igen…
Eller, det vil sige at jeg ses lidt med den eks nævnt i tidligere indlæg. Ved bare ikke helt om det fører nogle vegne. Men det er ikke lige frem nogen større bekymring.
Jeg er også startet på enkeltfag. Læser spansk, matematik og engelsk, det føles godt at lave noget jeg føler lidt udfordrende. Men det sociale aspekt i det er svært for mig.
Spansk skal jeg have på skolen, og jeg har det svært med menneskerne, de virker søde. Men det er enormt angstprovokerende. Er ængstelig, og vrøvler meget, var ved at få et anfald den første dag, og det er bare rigtig svært for mig. Og det er jeg rigtig ked af. Specielt fordi at jeg gerne vil lære folk at kende, og fungere godt i skolemiljøet. Skal trods alt være sammen med dem et helt år. Men det er hårdt…… Meget hårdt! Jeg er også tilbagevendt til OPUS, og er blevet bevilliget 3 år mere der… Det er jeg faktisk ret glad for, meget glad for, kan godt mærke at jeg ikke har været helt klar til at blive kastet ud i verden uden det sikkerhedsnet jeg har i OPUS. De sidste par måneder har tæret hårdt på mig kan jeg mærke, og føler mig ret slidt. Kan mærke at jeg bare har brug for fred og ro i noget tid. Og ro til skolearbejdet osv. Synes bare stadig lige for tiden, at det er svært at finde. Føler mig stresset, og føler stadig at der er 1000 ting jeg mangler at gøre.. Føler mig ikke ligefrem let til smil for tiden. Har bare lyst til at være alene med mig selv, og ligge i sengen, under dynen, hvor der er trygt og varmt. Jeg håber at det ændrer sig… Jeg holder lidt indflytter fest her på lørdag den 3/9, vi bliver en små 14 stykker tror jeg, anyway, så tror jeg det bliver ret hyggeligt, mine bedste veninder, min søster, min brormand, og nogle helt tilbage fra folkeskole tiden. Det skal nok blive hygge

Nu kalder sengen vidst, skal til spansk imorgen.. Synes allerede at jeg kan mærke en klump i halsen :-/
Sov godt derude…

$arah – Sometimes words just ain’t quite enough

There are colours in the air….

Så blev det lørdag.
Og klokken er nu 22.29, om lige godt 1½ time er jeg 24.
Sidder og føler det helt sørgmodigt, om 1½ time vil jeg aldrig nogensinde være 23 igen.
There’s no way back. Sidder og sumper rundt i en helt melankolsk/sentimental tilstand. Og lige nu føles 30 slet ikke så fjernt…. 30!?
Hvad fanden skete der lige… ? Hvornår holdte jeg op med at være 16? :-/
Jeg sidder og hører sangen “The Balcony” med The Rumour Said Fire, første gang jeg hørte den, var da min ekskæreste introducerede mig for den for nogle uger siden. Ikke så mange uger siden i hvert fald. Den sagde mig ikke synderligt meget i starten, men nu er den ligesom groet lidt fast. Får helt lyst til at købe en tamburin, stoppe blomster i håret og finde en sommereng og hoppe rundt.
Det er sjovt som musik kan frembringe den slags følelser…
Synes at livet er svært for tiden, Kan ikke lige finde det store overskud til noget som helst, og tjah, jeg er nok ikke ligefrem oppe i den høje ende af skalaen, når det kommer til livsglæde og lykkemomenter.  Sidste gang jeg havde et virkelig ægte lykkemoment var i motorvejstilkørslen på Roskildevej, mellem Albertslund og Taastrup, i min ekskærestes lilla Mazda 323F. Vi var på vej hjem til ham i Tårnby, det var lige efter vi var begyndt at komme sammen. Og lige som vi tog tilkørslen begyndte det at hyle helt vildt var bagagerummet, der var landet noget på signalhornet, så vi måtte holde ind og ordne det. Haha… Vi var flade af grin begge to, og så kørte vi videre. Jeg husker det øjeblik som var det lige sket, de spillede “Walkman” i radioen med Hej Matematik, og midt i al latteren, så opstod der et nærmest euforiserende øjeblik af den reneste lykke.
Sidder og hyler helt af at tænke på det. Men aldrig før i mit liv har jeg følt sådan en perfekt harmonisk lykkefølelse. Og tvivler på at jeg kommer til det igen.
Aldrig nogensinde har jeg følt noget så smukt, og så rent og enkelt. Han gav mig de smukkeste sekunder i mit liv, og det vil jeg evigt elske ham for. Min taknemmelighed er stor.
Det øjeblik løfter mig stadig i livet. It’s my high….
Vi lever og ånder for den slags sekunder. Og jeg ærger mig på vegne af de mennesker der aldrig har, og aldrig vil opleve den slags øjeblikke.
Han var min første rigtige kærlighed. Men tiderne skifter jo… Og vi lærte at vi var bedre venner end kærester, af mange årsager, men jeg vil altid elske ham, og han vil altid have en helt bestemt plads.
Og nu sidder jeg i jylland, med en ny… Eller, han er jo ikke så ny mere.
Men jeg elsker ham også,  hans simpelhed gør ham så kompleks at han indimellem er uforståelig for en racerhjerne som min.. Men han er skøn, og han komplimenterer mig på mange måder utroligt godt. Og så kan han også altid fin leve med, at på nogle punkter bliver vi bare aldrig enige.
Og så det bedste af det hele. Han kan altid få mig til at grine Og hans speciale ligger mest i bare ikke at være alvorlig. Og jeg er altid alvorlig. Så det kunne jeg godt lære noget af…
Men det kommer nok en dag….

$arah – Always to serious.- In the pursuit of happy moments

Under huden, over fladen…

Jeg kommer ret meget inde på en bestemt chatside, og det har jeg gjort de sidste 3 år.
Jeg har en masse gode og dårlige minder derindefra, og har fået gjort mig en hel del sociale erfaringer.
Nemlig at 98% af folkene er fulde af lort
For et par dage siden døde en af de “gamle” velkendte brugere. Han blev et sted i starten af 40′erne. Han levede et temmelig hardcore liv har jeg hørt, så det er nok ikke ligefrem noget under at han døde af et hjerteanfald så tidligt. Det var ikke en jeg kendte synderligt godt, og af det jeg kendte til ham, da var han en total douchebag, kan huske at når han skrev til mig, så bagte han bare på mig…. Der var også rigtig rigtig mange folk der ikke kendte så meget til ham, ligesom jeg selv. Stadig føler de vel at de skal udtale sig om ham, nu han er borte. Tror endda at jeg så en skrive “han var et helt igennem vidunderligt menneske”.
Hvornår er vi stoppet med at kalde en ske for en ske, og en spade for en spade?
Den eneste der kom med en fed udtalelse var min eks. han skrev, at han havde elsket, han kaldte ham en nar, for det var han, men at han måtte have en fed tur til den anden side.
Og nu ved jeg godt at de fleste mener, at man ikke skal tale ondt om de døde… Men man må jo heller ikke lyve vel?
For pokker folkens, vågn da lidt op og lugt til morgenkaffen. Man kommer længst med bare at være ærlig.
Og nok er en sandhed sjældent smuk, men den er ægte, og så er det op til en selv om man vil gøre den konstruktiv.

/out

$arah. – Og nej, vi er ikke venner nu fordi at du har læst min blog..

Something makes you feel like…..

Life was better once upon a time, but when is upon a time?
Har livet nogensinde været bedre på et bestemt tidspunkt, eller er det bare indbildning?
Var det måske ikke bare en tid, hvor rygsækken med følelser i, gjorde tilværelsen knapt så tung?
Men det gør det nødvendigvis ikke til en bedre tid, bare lettere.
Life is a rollercoaster…. Og en meget tung byrde fra tid til anden. Man kan bestemt ikke bebrejde dem der vælger at sige livet fra for freden indimellem.
Men det gør vi nu alligevel, for vi tilbage kommer til at mangle, og savne.

Nu bliver jeg snart 24.
Det kan jeg sgu ikke rigtig finde ud af.
Og oven i købet har jeg præsteret at flytte til gylland, og gå til og fra den samme fyr 3 gange.
Se DET er mod for en ret så selvstændig Københavnertøs!
Jeg savner energien i byen til tider, jeg skal helt sikkert også flytte tilbage. Har ikke tænkt mig at blive boende her forever….. Tværtimod. Har skrevet mig op til boliger på både Amager og Nørrebro. Og jeg har boet her i 2 mdr. Og nårh ja…. Er startet på anti-depressive siden jeg er rykket herover..
Det er lidt af et tilbageslag, men jeg er vendt stærkt tilbage
Desværre har de bare slugt lidt af mine vildt fede tanker og teorier, og byttet dem ud med stilhed. Men bliver aldrig andet end fucked up i min skalle
Totalt klasse rim af Malk De Koijn…. Det er de vilde rimsmede mand.
Ellers er der faktisk ikke sket en skid. Har aldrig haft så meget ro i mit liv, end siden jeg rykkede herover.
Men jeg savner min bedste kammerat. Jeg ser ham ikke mere, vi snakker heller ikke sammen. Han er nu forlovet med min venindes storesøster med 6 unger. Og siden han begyndte at være sammen med hende, har jeg hørt og set mindre og mindre til ham. Men savner ham, rigtig meget!
Og alt det med den deprimerede kæreste er lidt rod, elsker ham. Rigtig meget. Vil gøre alt for at han har det godt.
Alt det her gør mig faktisk rigtig ked af det, jeg er ikke synderligt glad, og slet ikke lykkelig.
My life is a mess, but I love my mess, cause it’s mine….
Jeg er et fantastisk menneske.

$arah – Blast the beat, blast the box, and be yourself!

Iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiigen i aften….

Åh ja da.. Det er snart længe siden jeg har fået skrevet hjertet ud her. Kan være at det er der dér generer for tiden.
Tilværelsen, igen igen.
Der er sket meget siden i sommer, og nu er det snart jul.
Lad os lige prøve at opsummere hvad der er sket:

+ 1 kæreste, +1 flytning, +1 mislykket skoleforsøg, - 2 venner, + Mere forvirring, - Mindre forvirring

Hvad deri der er op og ned er jeg slet ikke i stand til at afgøre endnu.  Og har på fornemmelsen at jeg slet ikke er færdig for i år endnu. Håber virkelig ikke at der kommer mere. Har virkelig efterhånden behov for at skrumpe væk i intethed, og bare blive glemt af det meste verden for en tid. Kan slet ikke overskue den. Synes det er rigtig svært lige nu, prøver for alt i verden bare at forblive positiv, og jeg klarer det pissegodt. Men så er der de her aftener, hvor jeg sidder i mit eget stille sind, og så hyler jeg bare….. Jeg græder hele tiden indeni, men det nytter jo for helvede ikke en skid…. Jeg hader vinteren, jeg hader julen, og jeg gør virkelig mit allerbedste. Men fuck det føles nytteløst.  Jeg vil gerne kidnappes til en øde ø nu… Eller planet! Beam me up Scotty, pleeeeeeeeeeeease!
Men, jeg ved jo også godt, at det ikke kun er verden den er gal med,  men også mig :’(

Jeg gør hvad jeg kan, men…. Er virkelig bange, for intet at opnå, og bare være fyld, i mit eget lille liv.

Kan ikke rigtig se enden på det her. Men jeg klarer den jo altid.
Jeg elsker jer i mit liv. Jeg er ikke mig uden jer.

- Sarah oO(Worrying again, I’m still not responsible)

Bliver jeg mon nogensinde træt af at tænke videre over alle emner?
Kan man tænke ting ihjel? Hvis ja, hvorfor skulle man? Og hvis ikke, hvorfor skulle man så lade være? Skal man nogensinde stoppe med at sætte spørgsmål ved alt? Ville det gavne at lade være?
Selv er jeg af den overbevisning at jeg lige så godt kan lade livet, hvis jeg stopper med at stille spørgsmålstegn ved alt.
Spørgsmål giver svar, og stiller nye spørgsmål. svar åbner døre, og ved hver dør er endnu et spørgsmål. Svar giver også alternative svar, som giver anledning til endnu et spørgsmål. Og når du når hertil er du sikkert allerede godt forvirret.
Jeg forvirrer også mig selv ved det. Ligger søvnløs med de mest åndssvage spørgsmål. Men alt i alt er det jo spørgsmålene og svarene der giver vores verden mangfoldighed. Og mangfoldigheden opdelt, bliver til individualitet, og mangfoldighed og individualitet er det der gør verden smuk.
Vi bruger tit ordene rigtigt og forkert, men er der rigtigt og forkert?
Hvad gør en ting, et ord eller en handling til rigtig eller forkert?
Samfundet, loven, mennesket…. Alle 3.
Men egentlig. hvad er så rigtigt og forkert? Hvis jeg imorgen begår et indbrud, fortæller loven mig at det er forkert, loven er skabt af mennesker, mennesker der sidder og bestemmer over andre mennesker, de mennesker er under andre mennesker. Alt kommer til en gruppe mennesker der sidder og styrer hvad der er korrekt og ukorrekt. Men der er jo intet der er forkert. Og intet er rigtigt. Der er jo kun de ting, vi har lyst til, og ikke har lyst til. Hver handling har også en konsekvens, skabt af samfundet, hvis vi fjernede de regler. ville der ingen konsekvens være. Dette er usandt. Der ville altid være en konsekvens. Samvittigheden. Og den er også den eneste ting i verden, som jeg ikke kan stille et spørgsmål ved.
Kan du?

Forår… Come on!

Puha, hvor tiden dog går stærkt lige pludselig, snart længe siden at jeg sidst har skrevet et indlæg her.

Jeg har bare været aaaalt for træt idag. Har bare ligget og sovet det meste af dagen.
Har brugt alt for mange penge allerede, det er ikke sådan når man har flere penge end normalt en måned, og fuldstændig mister overblikket. Har omkring 490 tilbage på kontoen og ca 70 kr. i kontanter.
Og det er jo kun den 13′ende idag… :-/
Jeg skal simpelthen på sommerferie i år1 En lille kort cykelferie til Esbjerg med en af mine venner. Troede ikke at jeg kendte nogle der gad det, men fandme så. Det bliver skide godt, det bliver nogle dage i Juli oO(Håber at det bliver inden min fødselsdag, havde lidt regnet med at skulle invitere familien på morgenmad)

Sidder lige og ser Tv2 og ser Bubber blive anholdt. Det er simpelthen for fedt det han gør i de programmer, idag er han greenpeace-aktivist. Han har jo lavet nogle fede ting i de programmer. Det er temmelig fedt. Synes at det er en kanon serie af programmer, kudos til ham der kom på den idé… Mener, Bubber være aktivist, paparazzi for se og hør, gå i swingerklub og spise sig skæv i thy-lejeren på national tv? Det er da fantastisk frisindet når man tænker på at Tv2 er en VKO orienteret tv-station. Og Bubber er da bare den helt rigtige karakter i de programmer! Det er kanon i forhold til alt det lort de ellers sender.
En ting jeg er blevet ganske harm over lige for nylig, er den debat der dukkede op omkring at Mette Frederiksen (S) Har sendt sin datter i privatskole efter en udtalelse om at hendes børn skulle gå i folkeskole. Fuck da det! Der er for helvede vigtigere ting at gå op i! Vi har finanskrise, der skal skæres 24 milliarder i regeringens budget! Der skal skæres ned på den i forvejen pressede hjemmehjælp, skolerne, sygehusene, osv…. Der bliver skåret og skåret og skåret. Så fuck jer der gider så en i en lille latterlig ting som det! Smalsporede selvretfærdige røvhuller… Samfund min røv!
Idioti pakket ind i cellofan som fyldt chokolade! Og i æder det!
Og jeg synes at S/SFs foreslag er fedt! Just for the record! Ikke nogle der dør af at arbejde 12 minutter mere om dagen.
12 minutter… Det kortere end du bruger på at stå i kø i fakta kl. 16.00 om eftermiddagen! Tænk lidt over den, om det så ikke helt kan redde situationen, kan det vel gøre en forskel.

Jeg tror at det var alt jeg havde at sige idag…
Der sker en masse i mit liv for tiden, og så alligevel ikke…
Der sker meget, keder mig ikke, det er der ikke tid til, men…
Føler mig alligevel ensom. Jeg ved ikke hvorfor, jeg er ikke ensom, Men der mangler noget..

/out